![]() ![]() |
|
| Forside Arkitekt Byggetilsyn Afleveringsforretning 1 & 5 års gennemgang Termografering Køberrådgivning Syn & Skøn Råd & Skimmel Kontakt Referencer Kundeudtalelse Afdelinger |
|
ByggetilsynVores beskikkede bygningssagkyndige giver Dig som bygherre ro til at nyde byggeprocessen uden for mange beslutninger og tvivlsspørgsmål om, hvorvidt arbejdet nu også er udført håndværksmæssigt korrekt. Gennem tiden er vores erfaringer med de mange typehusfirmaer og entreprenører blevet stor, og vi kender de fleste aktører og deres byggestil. Dermed kender vi også til deres svagheder, og hvor der skal ydes en ekstra indsats for at give Dig som bygherre den bedste byggeperiode med et kvalitetsbyggeri som resultat. Vores byggesagkyndige er erfarne i vurdering af entreprenørernes kontrakter og ved, hvor der er mangler og hvor der skal strammes op for at få afstemt Dine forventninger med det, entreprenøren forventer at levere. Vores byggetilsyn tager udgangspunkt i en på forhånd udarbejdet tilsynsplan, som gerne skulle være en del af kontrakten med entreprenøren. Dermed er det entreprenøren, der har ansvaret for at tilkalde vores byggesagkyndige til de pågældende byggetilsyn med byggeriet. En standard tilsynsplan indeholder 9 gennemgange af byggeriet og en afleveringsforretning, men kan tilpasses Dine ønsker og behov. Vores byggetilsyn foretages i tæt og god dialog med den tilsynsførende fra entreprenøren, så vi afklarer de evt. problemer, der opstår undervejs, og Du kan læne dig tilbage. De bemærkninger, der er til byggeriet, løses som oftest, mens vi er på pladsen, og såfremt der er tale om fejl, der bliver bygget inde eller skjult, bliver der fremsendt et notat til entreprenøren med krav om afhjælpning. Se vores brochure vedr. Byggetilsyn HER |
Bliv kontaktet inden 24 timer |
|||